Søgemaskineoptimering: Indstillinger i Media2 CMS

En af de vigtigste ting ved en god hjemmeside er søgemaskineoptimering, dvs. at brugerne kan finde den i alverdens forskellige søgemaskiner (eks. Google.com, Live.com, Altavista.com, Lycos.com etc.).

I kontrolpanelet vælges "Søgemaskine indstillinger” (Fig. A).

Fig. A


CMS Systemet viser nu en række felter der kan udfyldes efter behov:

Titel:
Vises til toppen af web-browseren samt i søgemaskinerne. Aht. Google™ og andre søgerobotter er det vigtigt at have en sigende titel, der indeholder evt. nøgleord og ikke bare firmanavn.

Beskrivelse:
Vises i søgemaskinerne som den korte beskrivelse tekst under titlen. Aht. Google™ og andre søgerobotter er det vigtigt, at have en god kort beskrivese af web-siden, der indeholder evt. nøgleord og ikke blot en beskrivelse af web-siden/virksomheden.

Sprog:
Fortæller søgemaskinerne hvilket sprog din hjemmeside er skrevet på f.eks. DA, EN.
se den komplette liste over landekoder her.


Søgeord:
Benyttes af søgemaskinerne til at guide brugere til relevante hjemmesider. Bemærk at alle din dokument titler medtages automatisk dvs. at du blot behøver at indtaste eks. firmanavn, branche betegnelse osv. i søgeords-feltet.

Flere søgerobotter, bl.a Google™, er dog i stigende grad mere tilbøjelige til at "surfe" de enkelte dokumenter igennem på web-siden, hvorfor det er langt vigtigere at sikre sig, at de ønskede nøgleord indgår i ens tekster på disse produkter/dokumenter.

Spam af søgerobotter:
Tror aldrig at du vil få en høj placering ved at skrive det samme søgeord 100 gange på et enkelt dokument. Søgerobottens spam-filter kan meget vel tolke dette som "snyd" og helt vælge at undlade indeksering af dokumentet. Vi anbefaler, at et søgeord ikke gentages mere end ca. 3-5 gange i samme dokument, med mindre ordet indgår naturligt f.eks. i en omfattende tekst om emnet.

Læs mere om Søgemaskineoptimering SEO


Google™ konto og Sitemap

Det sitemap du skal tilføje under Google Sitemaps (og kun her) ligger på adressen: http://ditdomæne.dk/robotsitemap.asp

Det er VIGTIGT at du ikke tilføjer dette sitemap til Googles index, da dette kun er beregnet til Googles robot og ikke dine web-side brugere.

Aktivering/bekræftelse af din web-side på Googles webmaster konto, kræver Google login og at du indsætte en linie kode på din web-side. Denne kode kan du evt. indsætte via egne Javascripts (vælg meta tag og ikke html fil).

» Google™ webmaster central.
» Googles liste over alternative søgeord/søgninger.

Copyright © Media2 A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!